Tag med på en sanselig rejse til Trentino, hvor natur, tradition og innovation mødes i glasset. Denne eksklusive aften dykker vi ned i de økologiske og biodynamiske vine fra Cantina Pisoni – en familieejet perle beliggende i Valle dei Laghi mellem Brenta Dolomitterne og Gardasøen.
Brødrene Stefano og Marco Pisoni kombinerer hundredeårige traditioner med moderne bæredygtighed: fra den særlige arèle-tørringsmetode til biodynamisk dyrkning styret af månens cyklus.
Biodynamisk topklasse
Smag dig gennem håndlavede vine dyrket i harmoni med naturen – med fokus på elegance, mineralitet og balance.
Vin & mad i perfekt harmoni
Tre nøje udvalgte retter parres med vine, der fremhæver det bedste fra Trentino: sprøde hvidvine, komplekse rødvine og naturens finesse.
Historier fra mark og kælder
Få et unikt indblik i Cantina Pisonis arv og filosofi – fra drue til flaske, med bæredygtighed i centrum.
Guidet af passion og ekspertise
Aftenen faciliteres af en storyteller og certificeret sommelier, som bringer vinene til live gennem fortællinger om terroir, håndværk og kultur.

Porcalorca skaber sanselige vinoplevelser med sjæl.
Vi arbejder udelukkende med små, familieejede vingårde i Italien, som vi har eksklusive samarbejder med og som vi kender personligt. Hver vin er håndplukket, og hver smagning er guidet af storytelling, nærvær og kærlighed til håndværket.
Bag Porcalorca står Jeanette (storyteller & brandstrateg) og Marco (italiensk sommelier og tidligere erhvervsdirektør). Sammen forbinder vi vin, mennesker og fortælling – i oplevelser, der går ud over det sædvanlige.
Uanset om du deltager i en offentlig smagning, et firmaretreat eller en intim vinworkshop, er du inviteret til at smage med hele kroppen – og lade dig forføre af vinens sjæl.
Velkommen til Porcalorca.
Fordi hver flaske fortæller en historie.
